VEDTÆGTER FOR SØNDERHO FORSAMLINGSHUS

 § 1

Sønderho Forsamlingshus er en andelsforening med hjemsted i Sønderho.

 Formål

§ 2

Andelsforeningens formål er at drive ejendommen
Sønderho Forsamlingshus, matr. Nr. 150 Sønderho by og sogn, således at denne
kommer til at danne rammen om folkeligt – kulturelt samvær.

Optagelse af andelshavere

§ 3

Alle kan optages som andelshavere. Man optages som
andelshaver ved at erhverve andelsbevis, der udstedes af foreningen lydende på
et beløb, som fastsættes af generalforsamlingen. En person kan kun fra
foreningen erhverve et andelsbevis. Andelsbeviserne, der underskrives af
bestyrelsen, udstedes på navn.

Fortegnelsen over andele føres i foreningens
andelsprotokol. Andelsbeviserne kan ikke på nogen måde transporteres til eje
eller pant.

Andelsbevis giver alene adgang til
generalforsamlingen, medens adgang til de af foreningen i øvrigt arrangerede
aktiviteter kræver medlemskab af foreningen.

Medlemmer.

§ 4

Kun andelshavere kan være medlem af foreningen.
Medlemmerne betaler et årligt kontingent, der fastsættes af
generalforsamlingen, og opkræves en gang årligt i april måned.

Ved udmeldelse har et medlem intet krav på
foreningens formue.

De styrende organer.

§ 5

Generalforsamlingen er foreningens øverste
myndighed.

Til generalforsamlingen har samtlige andelshavere
adgang, og hver andelshaver har kun en stemme, uanset om han på legal vis måtte
være i besiddelse af flere andelsbeviser.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i januar kvartal og indkaldes med mindst 3 ugers varsel.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal
indeholde følgende punkter:

1)
Valg af dirigent

2)
Bestyrelsens beretning

3)
Regnskab

4)
Behandling af indkomne forslag.

5)
Valg af bestyrelse og suppleanter.

6)
Valg af revisorer og suppleanter.

7)
Fastsættelse af kontingent og lokaleleje.

8)
Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet under stk. 4 på
dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 10 dage før
generalforsamlingens afholdelse. Ekstraordinære generalforsamlinger kan
indvarsles af bestyrelsen, eller såfremt mindst 20 medlemmer skriftligt og med
indgivelse af dagsorden anmoder om det.

Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med
mindst 14 dages varsel.

§ 6

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der vælges for
en 2-årig periode. Medlemmerne afgår skiftevis hvert år, henholdsvis ulige
årstal med 4 og lige årstal med 3. Genvalg kan finde sted. Hvert år vælges 2
suppleanter for en 1-årig periode, suppleanterne kan efter skøn inddrages i
bestyrelsens arbejde.

Bestyrelsen konstituerer sig selv, og den varetager
alle foreningens anliggender også med hensyn til bygningens vedligeholdelse og
brug, alt i henhold til generalforsamlingens beslutning. Bestyrelsen aflægger
ved den årlige generalforsamling regnskab over indtægter og udgifter.

Der føres protokol over samtlige bestyrelsesmøder
og generalforsamlinger.

Tegningsret.

§ 7

Foreningen tegnes af formand og kasserer i
forening.

Dokumenter, hvorved der købes, sælges, eller
pantsættes fast ejendom, skal dog underskrives af den samlede bestyrelse.

Køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kan
alene besluttes på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når denne
er indkaldt med 3 måneders varsel, og mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for
forslaget.

 

Hæftelse.

§ 8

For foreningens gæld hæfter alene dens aktiver,
idet hverken bestyrelsens medlemmer eller de øvrige andelshavere hæfter
personlig.

Regnskab og revision.

 § 9

På den årlige generalforsamling vælges 2 revisorer
og 1 suppleant. Genvalg kan finde sted.

Regnskabet følger kalenderåret.

Foreningens revisorer skal inden den ordinære
generalforsamling have revideret regnskabet, som skal indeholde driftsregnskab
og status.

Vedtægtsændring.

§ 10

Forslag til vedtægtsændring skal afgøres ved
skriftlig afstemning.  Til vedtagelse
kræves, at mindst 2/3 af medlemmerne er repræsenteret på generalforsamlingen.
Er denne repræsentation ikke til stede, indkalder bestyrelsen til en
ekstraordinær generalforsamling, efter bestemmelserne i § 5, og til vedtagelse
kræves et almindeligt flertal.

Opløsning af foreningen.

§ 11

Forslag til foreningens opløsning skal afgøres ved
skriftlig afstemning, og til dets vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af
andelshaverne er repræsenterede på generalforsamlingen, samt at mindst 2/3 af
de fremmødte stemmer for forslaget. Er der ikke 2/3 af andelshaverne
repræsenteret på generalforsamlingen, indvarsles med 3 måneders varsel en ny
generalforsamling, På denne kan afstemning om forslaget gennemføres uden hensyn
til, hvor mange andelshavere, der er repræsenteret. Til vedtagelse kræves dog,
at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget.

§ 12

Der kan stemmes ved fuldmagt.

§ 13

Ved foreningens opløsning tilfalder foreningens
formue efter generalforsamlingens beslutning et til Sønderho knyttet
almennyttigt formål.

———–

Med vedtagelsen af disse vedtægter bortfalder tidligere
vedtægter og vedtægtslignende generalforsamlingsbeslutninger.

Således vedtaget, Sønderho den 19. september 2011

Hanne Svane-Tove de Fries Thøgersen-Line Maria Carstensen-Rasmus Attermann Brinch-
Oluf Holm – Jeppe Brixvold – Rasmus Sonnichsen