Sønderho Forsamlingshus 104 års stiftelsesfest
I 1919 stiftedes Sønderho Forsamlingshus og Huset  blev indviet 23. november 1919.
I den anledning indkaldte bestyrelsen til 104 års stiftelsesfest i Forsamlingshuset d. 18. november 2023 Andelshavere blev indbudt med gæster. Det var tæt på de 65  i alle aldre, gamle og unge, og dejligt mange familier med børn, der mødte op.

Menuen stod på hønsekødssuppe, flæskesteg og frikadeller med rødkål og panna cotta

Marie Louise var toastmaster og bød forsamlingen velkommen til en aften med god mad kreeret af lokale kæfter, ligesom underholdningen bød på musik, sange, taler, sjove indslag.
Marie Louise  havde skrevet teksten til en ny sang om Forsamlingshuset, og Gertrud og Hans Peter havde også skrevet en Forsamlingshussang , der blev præsenteret i forbindelse med et indslag om musik  i Køkkenet.Efter kaffen var der bal. Musikken blev leveret af Tove og Malene, og så var der fest og dans. Stemningen var høj, folk var glade- og det var en rigtig dejlig 104 års fest.

Tusind tak til alle jer frivillige for jeres indsats i køkken, bar og på scenen samt til alle for jeres bidrag til at Forsamlingshusets 104 års stiftelsesfest blev en flot fejring af  Huset og de 104 år.

Festudvalget
pbv Hanne Svane